Hvis du er mellem 6 år og ?,og har lyst til at boltre i den dejlige natur og få jord under neglene, og vil have det rigtig sjovt sammen med de andre spejdere, så må du hellere blive spejder i Johan Rantzau Gruppe. Her vil du komme til at opleve en masse spændende spejderaktiviteter, bl.a. pionérbygning, knob, båltænding og mad over bål, men også en masse andre sjove aktiviteter som vi finder på efterhånden.
Vi mødes en gang om ugen, hvor vi hygger os med forskellige spejderopgaver og -aktiviteter for at lære de grundlæggende spejderfærdigheder. Her er vi delt op i grene, efter alder, så færdighederne passer til dig.
Opdeling er:
Mikroér : fra 6 til 8 år eller fra skolestart til 2. klasse.
Her arbejder de mest igennem leg og starter så småt med
patruljesystemer.
Miniér : fra 8 til 10 år eller fra 2.klasse til 4. klasse.
Her er arbejdes der med stort set alt, inden for spejderfærdigheder på
miniérnes niveau. der arbejdes også videre på patruljesystemet.
Junior : fra 10 til 12 år eller 4. til 6. klasse.
Her begynder det og ta´ fart, der arbejdes nu mere i dybden med
div. spejderfærdigheder. patruljesystemet hos juniorerne,
gør at de her begynder at løse opgaver og projekter alene.
Troppen: fra 12 til 17 år
Her bliver det mere indivduel, hvad den enkel spejder vil gå op i.
Spejderne har medindfyldelse på opgaver og projekter.
Patruljesystemet er der i nu, men nu arbejdes der alene,
mens tropsleder kun vejleder.
Her starter der og så en række kurser i samarbejde og personudvikling,
hvis man tør.
I løbet af året tager vi også på en masse ture, bl.a. almindelige weekendture, gruppeture, pinsetur og sommerlejr.
Herudover deltager vores spejdere over 10 år i store lejre som Blå Sommer og Spejdernes Lejr. Det er begge lejre med flere tusinde spejdere.
Desuden afholder vi en række andre arrangementer, bl.a. Mølledag i Øster Sundby og bankospil.
HVORDAN BLIVER JEG MELDT IND ?
Tryk på den store røde knap øveerst på siden.
HVAD KOSTER DET ?
For at være spejder i Johan Rantzau Gruppe skal man betale et årligt kontingent på 1200 kr.
Kontingentet opkræves 2 gange om året, og indbetales på gruppens konto i Spar Nord Bank (Regnr. 9236 - Kontonr. 4580386887).
Herudover skal man betale for ture og forskellige andre arrangementer.
KAN MINE FORÆLDRE OGSÅ DELTAGE ?
God forældreopbakning er vigtig, hvis en spejdergruppe skal fungere optimalt. Derfor opfordrer vi forældrene til at tage aktiv del i gruppen og dens arbejde. Det gør i bedst ved at følge med i programmet, sørge for at jeres barn deltager hver gang, og, hvis sygdom eller andre årsager hindrer deltagelse, ved at melde afbud til lederen.
Desuden afholder vi en række arrangementer i løbet af året, hvor forældrene også er meget velkomne.
Endelig vil vi også få brug for hjælp til f.eks. kørsel, et arrangement eller andet. Her vil vi sætte stor pris på forældrenes opbakning.